Velkommen
Generelt om behandlingsforløb
Praksis modtager patienter som henvises fra deres praktiserende læge mhp. vurdering og behandling af psykiatriske sygdomme. Til første samtale skal der beregnes 45 minutter og anden samtale 30 minutter, mens der afsættes 15 minutter til efterfølgende samtaler. Hvis der aftales psykoterapeutisk forløb, så afsættes der 45 minutter til hver samtale. Du vil blive bedt om at udfylde et oplysningsskema inden første samtale, og give samtykke til at der kan indhentes oplysninger fra Sundhed.dk og dit medicinkort.
I forløbet indsamles en række personoplysninger til brug for behandlingen i henhold til praksis privatlivspolitik, der kan findes under menu punktet "Information".
En henvisning omfatter som udgangspunkt 10 konsultationer, men kan forlænges til 20 konsultationer, såfremt der er behov for dette.
Jeg vil anbefale, at du orienterer dig under menu punktet "Information / Noget om aftaler".
Alle henvendelser, herunder tidsreservation, afbud og receptfornyelse foretages ved telefonisk henvendelse.
Der er mange som gerne vil have et behandlingsforløb, så det er vigtigt at du kommer til aftaler. Ved udeblivelse til første konsultation, så kan der ikke tilbydes ny tid.
Aktuelle ventetid for nye patienter
Den gennemsnitlige ventetid for nye patienter er for tiden 52 uger. Du kan finde en oversigt over ventetider hos psykiatere her: ventetid hos psykiatere